Der er 
2.284
2.284
 ledige stillinger på headahead.dk
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Schackenborg Slotskro

Schackenborg Slotskro

|
Syd- og Sønderjylland
|
Indrykket 17-11-2021

Restaurantchef, Schackenborg Slotskro - Tønder


Vil du tage det fulde ansvar som restaurantchef på en af Danmarks smukkeste kroer?

SCHACKENBORG SLOTSKRO har et uforløst potentiale som du skal være med til at udvikle som virksomhedens nye restaurantchef. Kroen har gennemgået en større renovering og vil tilbyder 23 værelser og suiter, en restaurant samt selskabslokaler. Derudover er der etableret café og mødelokaler i Herskabsstalden på Schackenborg Slot. Ambitionen er at skabe et unikt sted i Sønderjylland med fokus på høj kvalitet,
personlighed og lokal forankring.

På vegne af Schakenborgfonden og Schackenborg Slotskro leder vi efter en Restaurantchef, der brænder for at være med til at drive og videreudvikle en dynamisk virksomhed. Trives du godt med vækst/forandring og er i stand til, med sikker hånd, at styre restaurantdriften igennem denne spændende proces? Du er løftestangen, der gør at Schackenborg Slotskro fortsætter med at give de mange gæster en god oplevelse.

Du skal lede dit team og på leder niveau varetage afholdelsen af de mange selskaber, bryllupper og møder, som kroen danner ramme om. Og ikke mindst driften af caféen i den nyrenoverede Herskabsstald på Schackenborg Slot.

Din profil
Du har en uddannelsesmæssig baggrund som tjener og du har erfaring som restaurantchef i tilsvarende virksomhed. Du er udadvendt, resultatorienteret, har gennemslagskraft og erfaring med at lede sikkert, robust og nærværende.

Som person er du faglig dygtig, struktureret, ansvarsbevidst og kan dit håndtere dit arbejde med et godt overblik. Du er en stærk kommunikator og gennem din adfærd formår du at skabe respekt om din person og dine opgaver, og du forstår vigtigheden af et godt samarbejde på tværs af kroens afdelinger. Du udviser ledelsesmæssig ordentlighed og interesserer dig for dine medarbejdere med vægt på, at sikre et godt arbejdsmiljø.

Ansvarsområder i stillingen

  • Med reference til direktøren og som medlem af ledergruppen, bliver du overordnet ansvarlig for virksomhedens restaurant, café møde- og selskabslokaler
  • Aktiv deltagelse i virksomhedens ledergruppe, operationelle daglige udfordringer, strategisk planlægning og mål for afdelingen samt de samlede målsætninger.
  •  Vagtplanlægning, organisering, struktur og styring af ressourcer.
  •  Oplæring og videreudvikling af vores elever og faste tjenere
  •  Økonomi, herunder budgetter, månedsstatus, indkøb, alt sammen med bistand fra vores økonomiafdeling.

Vi tilbyder

  • At du bliver en kompetent del af en virksomhed, der til stadighed er i udvikling, hvor der er et betydeligt potentiale.
  • I dit team har du 3 tjenere på morgen/frokostvagt og 4 tjenere på aftenvagten.
  • Hertil kommer reservetjenere og afløsere, som er med til at gennemføre planerne.
  • En velrenommeret arbejdsplads med ordnede arbejdsforhold og god omgangstone, hvor vi hjælper hinanden.
  • Du får muligheden for at vokse sammen med virksomheden og i det hele taget får du en betydelig indflydelse på, hvordan organisationen og succesen kommer til at se ud.
  • Attraktivt lønniveau, hvor bolig i området, med fordel, kan indgå som en del af lønnen.
  • Pension og andre personalegoder

Kontakt og ansøgning
Rekrutteringen sker i samarbejde med HEADaHEAD. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Thorkild Fuglsang Nielsen 2689 8889. Vi læser ansøgninger løbende og beder dig derfor indsende din ansøgning samt CV hurtigst muligt via linket her på siden: Ansøg via Link.

Vi behandler alle henvendelser fortroligt, og vi returnerer svar til den mailadresse, som du oplyser.

Om SCHACKENBORG FONDEN
Schackenborg Fonden ejer Schackenborg Slot og driver det sammen med Schackenborg Slotskro. Fonden blev stiftet i 2014 af Hans Kongelige Højhed Prins Joachim, Bitten og Mads Clausens Fond, ECCO Holding A/S og Ole Kirks Fond og har D.K.H. Prins Joachim & Prinsesse Marie som protektorer. Fondens fokus ligger på drift og udvikling af et attraktivt, kulturelt og historisk midtpunkt i det sønderjyske samt Schackenborgs Landbrug.

Kontakt
Virksomhedsinformation
Schackenborg Slotskro
Schackenborg 1
Møgeltønder
6270 Møgeltønder
Kontaktperson
Thorkild Fuglsang Nielsen
Schackenborg 1
6270 Møgeltønder
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
17-11-2021
Udløber:
17-12-2021
Kviknummer:
330903825
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Restaurant/Service,
Ledelse/Management
Stillingsbetegnelse:
Restaurantchef
Erfaringer - I højere grad:
Gastronomi,
Restaurant,
Vin,
Ledelse
Sprog:
Dansk Læse/ tale
Engelsk Læse/ tale
Beliggenhed