Der er 
1.437
1.437
 ledige stillinger på headahead.dk
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
DFDS

DFDS

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 14-09-2021

Vært & Værtinde, DFDS - København Oslo

Vi søger løbende kvalificerede kollegaer til vores team. Er du interesseret i at prøve dine kompetencer af i en stilling som vært eller værtinde til søs, så søg denne uopfordrede stilling.

Vi har fem restauranter ombord, hvor menuerne spænder bredt. Vores buffetrestaurant, 7 Seas, sørger for både morgen- og aftensmad til flere hundrede gæster. Samtidig serverer vores steakhouse bøffer af den bedste kvalitet, mens vores italienske restaurant, Little Italy, serverer lækre pastaretter og sprøde pizzaer. Vores selskabsrestaurant Blue Riband, danner rammen om større grupper og specialarrangementer ombord.

Vi arbejder kun med de bedste råvarer i alle vores restauranter, og du vil få rig mulighed for at hente erfaring på tværs af alle koncepterne. Vi har gæster i alle aldre og fra mange forskellige lande. Som en del af vores restaurant-team får du en hel central rolle ombord på skibet, når vi sammen skal give vores gæster den særlige oplevelse at nyde en middag til søs.

JOBBET

Som placeur har du ansvaret for alle bookinger til vores restauranter ombord. Du kommer til at have stor indflydelse på planlægningen og overblikket i vores restauranter. Vi søger derfor en person, der kan holde styr på alle trådene og som kan lide balancen mellem kontorarbejde og at være sammen med gæster i restauranten. Det er et spændende job, hvor man ud over sine almindelige arbejdsopgaver hele tiden får nye, anderledes og spændende opgaver, hvilket betyder, at to dage aldrig er ens. Vi forventer derfor, at du kan lide at have mange bolde i luften og forstår at håndtere uventede og til tider stressende situationer og samtidig beholde smilet på læben. Det er utrolig vigtigt, at du forstår at se muligheder fremfor begrænsninger.

Du vil få to arbejdsområder ét på kontoret og ét i restauranten.

De primære arbejdsopgaver på kontoret indebærer:

  • Check af cateringer ordrebekræftelser fra land.
  • Administrativt arbejde, herunder rapportering.
  • Udarbejdelse af omsætningstal og dækningsgrad i restauranterne.
  • Korrespondance med bookingafdelingerne i Danmark og Norge.
  • Diverse ad hoc kontoropgaver.

De primære arbejdsopgaver i restauranten indebærer:

  • Udarbejdelse af seatingplan over restauranten.
  • Seating af gæster i løbet af aftenen.
  • Vejlede gæsterne med korrekt information om vores mange restauranter ombord.
  • Samarbejde med Floor Manager & tjenerne - du er bindeledet mellem tjenerne og gæsterne.
  • Diverse forfaldende arbejde.

 DIN PROFIL

  • Det er et plus at have erfaring som tjener.
  • Du er vant til et travlt arbejdsmiljø og har et godt overblik i stressede situationer.
  • Du har flair for IT, da du skal kunne arbejde i Microsoft programmer som Outlook og Excel, samt andre interne systemer.
  • Du skal kunne tale enten dansk, svensk eller norsk, samt kunne kommunikere på engelsk.
  • Du er fleksibel, initiativrig og har gode samarbejdsevner.
  • Du er udadvendt & smilende, men samtidig selvstændig & ansvarsbevidst.
  • Du har gode lytteevner og respekt for andres meninger.

DET PRAKTISKE

Arbejdet foregår ombord på skibet. Her skal du skal være indstillet på en arbejdsrytme, hvor du arbejder 14 dage, hvorefter du har 14 dages fri. Arbejdsdagen ligger på 10,5t om dagen.

Lønnen følger overenskomsten mellem DFDS A/S og Metal Maritime. Det er nettoløn, der ikke beskattes (DIS), når du er bosiddende i EU.

Vi tilbyder fri kost og logi, når du er ombord. Når du ikke har vagt, har du mulighed for at slappe af med dine kollegaer eller dyrke motion i vores fitnesscenter. Vi tilbyder også personalegoder, som blandt andet inkluderer frirejser med familie og venner

Vil du være vores nye kollega? Så send din uopfordrede ansøgning ved at trykke Send Ansøgning. Selvom din ansøgning er uopfordret læser vi løbende ansøgningerne igennem. Hører du ikke fra os inden 6 måneder, bliver din ansøgning slettet. Du skal herefter være velkommen til at sende en ny ansøgning.

 
DFDS Sea-Based

På ruten mellem København og Oslo sejler DFDS to skibe, CROWN SEAWAYS og PEARL SEAWAYS. Skibene fungerer som flydende hoteller og betjener årligt op imod 780.000 passagerer fra hele verden. Hver overfart tager ca. 17 timer, og undervejs er der en lang række tilbud: Fem forskellige restauranter, en vinbar, en pub, Natklub, Diskotek (Crown), Espresso House, Poolområder, Tax Free shopping samt Konferencecenter. Skibenes besætninger består af ca. 350 personer pr. skib. Hotelafdelingen udgør ca. 280 personer, og er dermed den største del af besætningen. Vi har alle et fælles mål om at betjene og give vores gæster en maritim kvalitetsoplevelse på havet. Læs mere om hvad vi tilbyder vores gæster på www.dfdsseaways.dk.


Kontakt
Virksomhedsinformation
DFDS
Sundkrogsgade 11
2100 København Ø
Kontaktperson
Josefine Jönsson
Sundkrogsgade 11
2100 København Ø
Danmark
Tlf:
+45 9137 4137
Praktisk information
Oprettet:
14-09-2021
Udløber:
14-10-2021
Kviknummer:
330826877
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Andet,
Restaurant/Service
Stillingsbetegnelse:
Vært/Værtinde
Erfaringer - I højere grad:
Restaurant,
Koordination
Sprog:
Dansk Læse/ tale
Engelsk Læse/ tale
Beliggenhed