Der er 
1.437
1.437
 ledige stillinger på headahead.dk
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Zleep Hotel Høje Taastrup

Zleep Hotel Høje Taastrup

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 17-09-2021

RESTAURANTCHEF søges til Zleep Hotel Høje Taastrup

 

Zleep Hotel Høje Taastrup søger en professionel og løsningsorienteret restaurantchef, der med kreativitet og passion kan inspirere til at levere en god serviceoplevelse til vores konference- såvel vores selskabsgæster ud over det sædvanlige og selv gå foran.

Zleep Hotel Høje Taastrup er et nordisk hotel- & konferencecenter beliggende 12 km fra København og 11 km fra Roskilde centrum og tæt på både shopping, golf, kultur og naturoplevelser. Ud over 151 rummelige og komfortable værelser rummer hotellet også konference- og mødefaciliteter op til 420 deltagere og lokaler i forskellige størrelser.

Som restaurantchef får du ansvaret for at sikre et højt serviceniveau og en god oplevelse for gæsterne. Herudover skal du være med til at sikre at medarbejderne altid er opdateret fagligt såvel som personligt via træning m.m. Samtidig skal du sikre, at din afdeling arbejder professionelt sammen med de øvrige afdelinger på hotellet/ konferencecentret, så gæsterne oplever et serviceniveau, der er præget af arbejdsglæde og engagement. 

Arbejdsopgaver som restaurantchef:

  • Den daglige drift og ledelse af restauranten og konferenceafdelingen.
  • Ansvarlig for afviklingen af events, selskaber, møder & konferencer.
  • Kvalitetssikre serviceniveau og kommunikationen med husets øvrige afdelinger.
  • Lede og motivere personalet så der er et positivt arbejdsmiljø.
  • Indkøb, varebestilling og lagerstyring herunder optælling og status.
  • Sikre en korrekt bemanding og vagtplan.
  • Agere sparringspartner med det øvrige lederteam.

Din profil:

  • Du besidder et udpræget service- og salgstalent.
  • Du er en dygtig motivator, resultatorienteret og empatisk leder og gå gerne foran.
  • Er løsningsorienteret og en stærk kommunikator.
  • Du er en udadvendt og tillidsvækkende person med en god portion humor.
  • Du er selvkørende og trives bedst med frihed under ansvar.
  • Du er detaljeorienteret og kan bevare overblikket i en travl hverdag.
  • Godt kendskab til mad og vin.
  • Det er et krav, at du har erfaring fra en lignende stilling.

Zleep Hotel Høje Tastrup tilbyder:

  • En udfordrende fuldtidsstilling på ét af vores større hoteller.
  • Ordnede forhold og engagerende kollegaer.
  • En uformel tone i et effektivt og fokuseret miljø, hvor god humor og godt humør er noget, vi værdsætter i dagligdagen.
  • Lønpakken er inkl. pension, sundhedsforsikring samt mulighed for uddannelse og kompetencekurser via Zleep Academy.
  • En spændende stilling med store faglige og personlige udviklingsmuligheder i en hotelkæde i vækst - både nationalt som internationalt.

Ansøgning
Har du lyst til at være vores nye Restaurant Manager og kollega, så ser vi frem til at modtage din ansøgning og CV inkl. et vellignende billede via nedenstående link.

Vi afholder løbende samtaler, så tøv ikke med at sende din ansøgningen.
Tiltrædelse snarest og efter aftale.
Har du spørgsmål til stillingens indhold, er du velkommen til at kontakte Louise Dreiberg på telefon 2479 4647.

Vi ser meget frem til at høre fra dig.

 
Zleep Hotels A/S
Zleep Hotels er en del af Deutsche Hospitalitys brandfamilie. Zleeps vision er altid at levere kvalitet, service og design til en god pris for de mange. I dag består hotelkæden af 13 hoteller i Danmark og et i Sverige, og ni nye hotelprojekter er allerede offentliggjort. Målet er at drive 40 hoteller i 2025. Udover Zleep Hotels omfatter paraplyvirksomheden, Deutsche Hospitality, fire kendte hotelmærker: Steigenberger Hotels and Resorts, MAXX af Steigenberger, Jaz in the City og IntercityHotel. Deutsche Hospitalitys portefølje omfatter i øjeblikket over 130 hoteller på tre kontinenter.
 
Zleep Hotels har travlt med at blive større og stærkere, både som brand og som hoteloperatører. Hos Zleep Hotels er medarbejderne den vigtigste ressource, og vi ønsker, at sammensætningen af vores kollegaer afspejler samfundet. Vi ser frem til din ansøgning, uanset personlig baggrund.


Kontakt
Virksomhedsinformation
Zleep Hotel Høje Taastrup
Carl Gustavsgade 1
2630 Tåstrup
Kontaktperson
Louise Dreiberg
Carl Gustavsgade 1
2630 Tåstrup
Danmark
Tlf:
+45 24 79 46 47
Praktisk information
Oprettet:
17-09-2021
Udløber:
17-10-2021
Kviknummer:
330833318
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Restaurant/Service,
Ledelse/Management
Stillingsbetegnelse:
Restaurantchef
Erfaringer - I højere grad:
Á la carte,
Restaurant,
Banket,
Ledelse
Sprog:
Dansk Læse/ tale
Engelsk Læse/ tale
Beliggenhed