Der er 
28
28
 ledige stillinger på headahead.dk
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Ascot Hotel

Ascot Hotel

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 11-07-2019

Receptionist Fuldtid, Ascot Hotel, København



Er du parat til at blive vores ansigt udadtil, når du tager dig godt af vores gæster?

Bliv en del af vores fantastiske receptionistteam på et 4-stjernet hotel i hjertet af København.

Velkommen til Ascot Hotel

Du står foran Ascot Hotel og bemærker straks det flotte røde murværk med den indgraverede titel Badeanstalten: København. Du er ikke i tvivl om, at du er ankommet til en historisk bygning.

Her står du i hjertet af det pulserende københavnske byliv, men så snart du træder ind ad døren, falder tempoet, og du fornemmer en indre ro. Du er ankommet til en oase i midten af en vibrerende og moderne hovedstad.

Giv vores kunder en uforglemmelig oplevelse
Som receptionist er du vores ansigt udadtil, og du bliver en del af vores fantastiske receptionistteam sammen med dine 10 gode kolleger. Vagterne er både morgen (tidligst kl. 06.30) og aften (senest kl. 23:00), og ligger både i weekenden og på hverdage.

Som receptionist har du ansvar for at servicere vores gæster under hele deres ophold.
Du tjekker gæster ind og ud i vores bookingsystem Opera, håndterer bookinger, arrangerer transport, kasse håndtering, telefon- og mailkorrespondance og giver information om turistattraktioner samt andre administrative opgaver.
På hver vagt har du en tjekliste, som du skal igennem. Listen inkluderer bl.a.:

  • bookinger og arkivering
  • tildeling af værelse
  • forudbetalinger

Bliv en del af familien
Samtidig med at du kommer til at arbejde i et af Københavns smukkeste hoteller, så kommer du også ind i en familievirksomhed fuld af engagement og højt humør. Vi er ikke en del af en stor hotelkæde, og du vil ofte byde ejerne velkommen, når de kommer forbi.

Vi ser at du har erfaring fra hotelbranchen og et veludviklet servicegen

  • Du har erfaring fra service på hotel eller restaurant, gerne fra receptionsarbejde.
  • Du har kendskab til et eller flere bookingsystemer, så du hurtigt kan sætte dig ind i vores program, Opera.
  • Du sætter barren højt, når det kommer til service, og sætter altid gæsten i forreste række.
  • Du taler og skriver dansk og engelsk flydende og forstår de øvrige skandinaviske sprog.

    Er du vores nye kollega?

Send dit CV og ansøgning til Reception & Bookingchef Marie Hylén på mh@ascot-hotel.dk med Receptionist Fuldtid i emnefeltet.

Vi inviterer løbende til samtale, så søg allerede i dag.
Vi glæder os til at høre fra dig.

Kontakt
Kontaktperson
Marie Hylén 
Studiestræde 61
1554 København
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
11-07-2019
Udløber:
10-08-2019
Kviknummer:
330058327
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Reception/konference,
Rejse/Turisme
Stillingsbetegnelse:
Hotelreceptionist
Erfaringer - I højere grad:
Reception,
Kundeservice
Sprog:
Dansk Læse/ tale
Engelsk Læse/ tale
Beliggenhed
Lignende job
Kurhotel Skodsborg
Nærum, Storkøbenhavn
Frist:
22-09-2019
Kurhotel Skodsborg
Nærum, Storkøbenhavn
Frist:
10-09-2019